Hurup bibelcamping

Campingen for alle aldersgrupper, heraf mange børnefamilier.

Plads bestånde af ca. 100 enheder.

Pladsen har gode læforhold. For børnene er der en stor legeplads og hoppeborg. Gode muligheder for udflugter til Vesterhavet og den skønne omegn med hav og fjord.

Der er lagt et program som tilgodeser alle aldersgrupper, med aktiviteter for både børn og voksne, der har lyst til at deltage.

Der er gode toilet- og badeforhold spredt ud over pladsen.

500 m fra pladsen ligger et topmoderne svømmebad med rutsjebane og børnebassin.

Hver aften er der gang i den store grill, hvor alle der har lyst kan tilberede aftensmaden.

Der er også en aften med pølsegilde og en aften med helstegt gris. 

Adresse
Hurup Bibelcamping
Ashøjgade 35-37
7760  Hurup, Thy

Kontakt
Preben Sørensen, tlf. 86 68 27 00

Program 2012
Fredag den 20. kl. 19.30: præst Erik Bennetzen, Vestervig.

Lørdag den 21. kl. 10.00: Erik Bennetzen. Kl. 19.30: sømandsmissionær Trols Rauff Larsen, Nørresundby.

Søndag den 22. kl. 10.00: Gudstjeneste i omegnens kirker. Kl. 19.30: missionær Anders Jørgen Jensen, Aars.

Mandag den 23. kl. 10.00: sognepræst Peter Østerby-Jørgensen, Galtrup (Sl 72). Kl. 19.30: Lovsangsaften.

Tirsdag den 24. kl. 10.00: Peter Østerby-Jørgensen (Sl 45). Kl. 19.30: sømandsmissionær Keld Østergaard, Bedsted.

Onsdag den 25. kl. 10.00: missionær Henrik Dideriksen, Esbjerg: ”Den der beder får” (Fil 4,6-7).
Kl. 19.30: familieaften: børnekonsulent Jens Kristian Plougmann, Videbæk.

Torsdag den 26. kl. 10.00: Henrik Dideriksen: ”Nådegaverne – Guds udrustning til tjeneste” (1 Kor 12). Kl. 19.30: Henrik Dideriksen: ”Er livet blot en pause?”

Fredag den 27. kl. 10.00: Henrik Dideriksen: ”Mit liv i Guds plan – hvordan leder Gud? (Es 58,11). Kl. 19.30: Henrik Dideriksen: ”Vild med himmelen”.

  • Hurup bibelcamping

Med indhold

Indre Mission, som er en del af folkekirken, ønsker at skabe gode rammer, for en ferie med indhold. Derfor arrangerer vi en række bibelcampings rundt om i landet, hvor alle er meget velkommen.

Godt samvær

Der lægges vægt på at alle får mulighed for at deltage i et godt socialt samvær. Ligeledes vil der være mulighed for at få en samtale med en erfaren kristen, som naturligvis har tavshedspligt.

Dage med mening

Der afvikles mange aktiviteter, som har til formål at give gode underholdende og meningsfyldte dage i et kristent fællesskab. Aktiviteterne arrangeres sådan, at der er lidt for enhver smag og aldersgruppe. Der arrangeres særlige aktiviteter for børn og unge.

Mange aktiviteter

Der er hver dag tilbud om at deltage i bibeltimer, børne-, junior- og teenarrangementer ligesom der hver aften er offentlige møder, hvortil der også kommer deltagere, som ikke er campister.
Foruden aktiviteterne på campingpladsen er der gode muligheder for at kombinere ophold på vore Bibelcamping med ferieture i omegnen.