Velkommen til Lystruphave bibelcamping.
Lystruphave Bibelcamping er ferie for børn, unge og voksne. Vi lægger vægt på, at der skal være en god, sund og målrettet forkyndelse, som både kalder til omvendelse og tro, og som fører til glæde og frimodighed i livet med Jesus.
Målgruppen er bred. Der er program om formiddagen for børn (fra 3 år), junior-, teen-, 18+-, og voksne. Om aftenen samles vi alle til møde, hvor der er børnenes 5 min.
Lystruphave Bibelcamping er også et feriested, hvor man med campinglivets muligheder slapper af fra arbejdsdagens mange pligter. Derfor ønsker vi, at campisterne benytter ferien til at hygge sig med familien og knytte nye venskaber.
Aktiviteter
På pladsen er der forskellige legeaktiviteter til børnene som f.eks. vandrutsjebane og hoppepude. Desuden vil der blive arrangeret fælles fisketure m.v. for dem, som har lyst. Husk at medbringe eget fiskegrej.
Området
Området er en naturperle i Danmark, med skove og søer på række. Der er gode muligheder for at udfordre kondition i det meget bakkede terræn.
Faciliteter
Toilet og badeforhold forefindes i bedste stand. Der er også en lille købmandsbutik, hvor der kan bestilles morgenbrød, mælk m.m. Pladsen er åben for campister fra søndag den 3. juli kl. 8.00.
Adresse
Lystruphavevej 10
8654 Bryrup
tlf. 75 75 69 75
Kontakt
Torsteen Nielsen, tlf. 86 86 49 99
Program 2012
Søndag den 8. kl. 19.30: missionær Henri Jensen, Silkeborg.
Mandag den 9. kl. 10.00: missionær Bjarne Lindgren Christensen, Ringkøbing. ”Hvor er du?” (1 Mos 3). Kl. 19.30: undervisningskonsulent Rune Madsen, København.
Tirsdag den 10. kl. 10.00: Bjarne Lindgren Christensen: ”I nådens tid bønhører jeg dig” (Es 53). Kl. 19.30: Rune Madsen. Lovsangseftermøde ved Lystruphave LovsangsBand.
Onsdag den 11. kl. 10.00: Bibelunderviser Jan Frost, Hedensted: ”Esajas og Gud”. Kl. 19.30: Bjarne Lindgren Christensen: ”Min skyld ramte Jesus” (Es 53,6). Eftermøde: Lovsangs- og vidnemøde.
Torsdag den 12. kl. 10.00: Jan Frost: ”Esajas og Guds folk”. Kl. 19.30: Sangcollage ved Trine U. Møller, Silkeborg. Eftermøde: Sang- og vidnemøde.
Fredag den 13. kl. 10.00: Jan Frost: ”Esajas og Guds fremtid for sit folk”. Kl. 15.00: Familiemøde Lene Larsen, Astrup. Kl. 21.00: Lene Larsen, Astrup: ”Hvorfor fortælle det gode budskab?”
Lørdag den 14. kl. 10.00: missionær Villy Sørensen, Hammel: ”Mine overtrædelser bekendte jeg” (Sl 32). Kl. 19.30: Villy Sørensen. Eftermøde: Vidnemøde og lovsangsfest.
Søndag den 15. Gudstjeneste i omegnens kirker. Kl. 14.00: Familiegudstjeneste: Landsformand for Normisjon Kurt Hjemdal, Norge. Kl. 20.00: Aftensang og andagt ved Bjarne Lindgren Christensen.
Mandag den 16. kl. 10.00: Kurt Hjemdal: ”Mødt af Gud” (2 Mos 3). Kl. 19.30: Kurt Hjemdal: ”Født på ny” (Joh 3).
Tirsdag den 17. kl. 10.00: Kurt Hjemdal: ”Kaldt af Gud” (2 Mos 3-4). Kl. 19.30: Kurt Hjemdal: ”Guds adresse i verden”. Kl. 22.00: Reidun og Kurt Hjemdal: ”Hvordan bygge et godt samliv?”
Onsdag den 18. kl. 10.00: Kurt Hjemdal: ”Båret af Gud” (2 Mos 19). Kl. 19.30: Kurt Hjemdal: ”Ud af håbløsheden” (Joh 4). Eftermøde: Vidnemøde.
Torsdag den 19. kl. 10.00: Henri Jensen: ”Hjemme i Himlen”.
Program 2012
Udskriv program her
Indre Mission, som er en del af folkekirken, ønsker at skabe gode rammer, for en ferie med indhold. Derfor arrangerer vi en række bibelcampings rundt om i landet, hvor alle er meget velkommen.
Der lægges vægt på at alle får mulighed for at deltage i et godt socialt samvær. Ligeledes vil der være mulighed for at få en samtale med en erfaren kristen, som naturligvis har tavshedspligt.
Der afvikles mange aktiviteter, som har til formål at give gode underholdende og meningsfyldte dage i et kristent fællesskab. Aktiviteterne arrangeres sådan, at der er lidt for enhver smag og aldersgruppe. Der arrangeres særlige aktiviteter for børn og unge.
Der er hver dag tilbud om at deltage i bibeltimer, børne-, junior- og teenarrangementer ligesom der hver aften er offentlige møder, hvortil der også kommer deltagere, som ikke er campister.
Foruden aktiviteterne på campingpladsen er der gode muligheder for at kombinere ophold på vore Bibelcamping med ferieture i omegnen.